Første Mosebog 3.13–19
13 Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«*
14 Da sagde Gud Herren til slangen:
»Fordi du har gjort dette,
skal du være forbandet
blandt alt kvæg
og blandt alle vilde dyr.
På din bug skal du krybe,
og støv skal du æde,
alle dine dage.*
15 Jeg sætter fjendskab
mellem dig og kvinden,
mellem dit afkom og hendes:
Hendes afkom skal knuse dit hoved,
og du skal bide hendes afkom i hælen.«*
16 Til kvinden sagde han:
»Jeg vil gøre dit svangerskab
plagsomt og pinefuldt,
i smerte skal du føde børn.
Du skal begære din mand,
og han skal herske over dig.«*
17 Til Adam sagde han:
»Fordi du lyttede til din kvinde
og spiste af det træ,
jeg forbød dig at spise af,
skal agerjorden være forbandet for din skyld;
med møje skal du skaffe dig føden
alle dine dage.*
18 Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig,
og du skal leve af markens planter.
19 I dit ansigts sved
skal du spise dit brød,
indtil du vender tilbage til jorden,
for af den er du taget.
Ja, jord er du,
og til jord skal du blive.«*
Anden Mosebog 20.1–7 (Danish CLV):
Gud talte alle disse ord: 2 »Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.*
3 Du må ikke have andre guder end mig.*
4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.* 5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig;* 6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.*
7 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.
Anden Mosebog 34.4–9 (Danish CLV):
4 Moses tilhuggede to stentavler som de forrige, og tidligt om morgenen gik han op på Sinajs bjerg, sådan som Herren havde befalet ham, og han tog de to stentavler med sig. 5 Herren steg ned i skyen og stillede sig hos ham, og Moses påkaldte Herrens navn. 6 Og Herren gik forbi ham og råbte: »Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed.* 7 Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.«* 8 Straks kastede Moses sig til jorden 9 og sagde: »Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå med iblandt os, Herre, for nok er det et stivnakket folk, men du vil tilgive vor skyld og synd og beholde os som din ejendom.«
Femte Mosebog 28.1–2 (Danish CLV):
Hvis du adlyder Herren din Gud og omhyggeligt følger alle hans befalinger, som jeg giver dig i dag, vil Herren din Gud ophøje dig over alle jordens folk. 2 Alle disse velsignelser skal komme over dig og nå dig, hvis du adlyder Herren din Gud:
….
9 Herren vil bekræfte dig som sit hellige folk, sådan som han har tilsvoret dig, hvis du holder Herren din Guds befalinger og vandrer ad hans veje, 10 så alle jordens folk får at se, at Herrens navn er nævnt over dig, og må frygte for dig. 11 Herren vil give dig frugt af dine moderliv, frugt af dit kvæg og frugt af din jord i overflod i det land, Herren lovede dine fædre at give dig. 12 Herren vil åbne sit gode forrådskammer, himlen, for dig og til rette tid give dit land den regn, det behøver, og velsigne al din gerning, så du kan låne ud til mange folk og ikke selv skal låne.
5 Mosebog 28:15-68
Men hvis du ikke adlyder Herren din Gud og omhyggeligt følger alle hans befalinger og love, som jeg giver dig i dag, så skal alle disse forbandelser komme over dig og nå dig:
…
17 Forbandet være din kurv og dit dejtrug.
18 Forbandet være frugten af dine moderliv og frugten af din jord, dine oksers afkom og dine fårs tillæg.
19 Forbandet være du, når du kommer hjem, og forbandet være du, når du går ud.
Ordsprogenes Bog 18.21 (Danish CLV)
21 Liv og død er i tungens vold,
de, der er venner med den, nyder dens frugt.
Jakobs Brev 3.1–12 (Danish CLV)
1 Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom. 2 Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme. 3 Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop. 4 Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil; 5 på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt.
Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; 6 også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. 7 For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket; 8 men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. 9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; 10 fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være. 11 Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld? 12 Mine brødre, kan et figentræ måske bære oliven eller en vinstok figner? Nej, og lige så lidt kan en salt kilde give fersk vand.
Paulus’ Brev til Galaterne 3.13–14 (Danish CLV)
13 Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ« – 14 for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os.
Paulus’ Brev til Romerne 8.1 (Danish CLV):
Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.
Korintherne 5.16–19 (Danish CLV):
17 Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! 18 Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, 19 for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen.
Matthæusevangeliet 24.34–35 (Danish CLV)
34 Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. 35 Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.
Ordsprogenes Bog 26.2 (Danish CLV):
2 Som spurven flakser om og svalen flyver, sådan når den grundløse forbandelse ikke frem.
Paulus’ Brev til Efeserne 6.16 (Danish CLV):
16 Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.
Fælles bøn:
Jeg kommer nu ind foran din trone, Herre Gud og Far. Du som er ”JEG ER”, du som er vores skaber….
– I din mægtige søn Jesus Kristus’ navn og foran alle myndigheder og magter, foran alle verdensherskerne i himmelrummet og foran ondskabens åndemagter og åndsfyrster, frasiger jeg mig hermed :
– Alle pagter, løfter, religioner, ritualer, blodsbånd, dæmoniske slægtsbånd,
…som er lagt ind over min slægt – bevidst eller ubevidst.
Jeg frasiger og omvender mig fra ALT, som på grundlag af mine handlinger og valg i mit liv, har åbnet for en ny forbandelse over min slægt fremadrettet. Jeg annullerer det og jeg sætter hermed Jesus’ blod over dørstolpen til min fremadrettede slægt!
Jeg erklærer, anerkender, og ære det løfte, at jeg er en del af den nye generation i Kristus. Jeg er derfor ikke længere en slægtning fra denne verdens ånd!
Jesus, jeg beder dig inderligt om, at din Ånd, må overtaget de områder i mig, som før var under forbandelse og dæmonisk indflydelse.
Andreas Slot-Henriksen forklarer om slægtsforbandelser, hvad det vil sige at opleve gentagne negative mønstre og bånd gennem generationer, og hvordan frihed kan findes i Jesus. Der stilles skarpt på begrebet slægtsforbandelser, om de eksisterer, hvordan de opstår, og hvordan man kan identificere dem i sit liv eller i familien. Undervisningen er motiveret af, at mange har spørgsmål til emnet, ofte på baggrund af personlige erfaringer eller dramatiske eksempler, hvor noget følger slægten i årevis. Begrebet forklares som et resultat af tidligere generationers valg, åndelige kontrakter, okkulte åbninger, synd eller alvorlige svigt, som baner vej for mørke kræfter, der binder ikke bare enkeltpersoner, men hele familien. Eksempler som sygdomme, økonomisk ruin, gentagne skilsmisser, psykiske problemer, spiritisme, alkoholisme eller seksuelle forbrydelser nævnes og beskrives som symptomer på sådanne åndelige bånd.
Det belyses, hvordan mange ikke taler åbent om dette i menighedslivet, og at frygt, skam eller manglende viden kan gøre det svært at udfri sig selv og familien helt. I undervisningen refereres der til både Bibelen og egen erfaring med bøn og udfrielse, hvor autoritet i Jesus navn og troen på Hans sejr sætter mennesker fri, uanset hvad fortiden har budt på. Samtalen åbner for, at det ikke er frygten eller arbejdet med detaljeret at afdække fortiden, der bryder forbandelsen, men det at tage imod den frihed, Jesus har købt, og sige nej til alt, der slider og binder. Den, der ejer den tro og siger ja til Kristi løfte, kan modtage forvandling, mens Djævelen forsøger at fange folk i ringeagt, fortidsfokus og frygt.
Der gives indblik i den bibelske baggrund for slægtsforbandelser, hvor Adam og Eva, gennem ulydighed, bærer konsekvensen af forbandelse ind over jorden – begyndelsen på en række lovmæssigheder og åndelige koncepter, som nævnes i Mosebøgerne. Det understreges, at Gud lover både velsignelser og forbandelser, afhængigt af, om Hans befalinger følges. Eksempler fra Anden og Femte Mosebog gives: Her beskrives, hvordan afgudsdyrkelse, blodspagter, okkulte ritualer, misbrug og sociale uretfærdigheder kan give indpas for mørkets magter i hele generationer. Ikke blot bevidste handlinger, men også vores ord beskrives som bærere af vægt, hvor forbandelser og negative udsagn kan binde mennesker, hvis de ikke afvises og kapituleres til Gud.
Særligt lægges vægt på, at negative ord – fx “du er dum”, “du bliver aldrig gift”, “må fanden tage dig” – ubevidst kan være aktive forbandelser. Bibelen fremhæver tungens magt til at bære både liv og død, og undervisningen beskriver, hvordan sprog, ord og gentagne erklæringer kan fungere som åbninger for mørke kræfter. Der advares mod at holde fast i negative udsagn og opfordres til at gå i tro i stedet for frygt. Samtidig nævnes, at også selvpåførte forbandelser og okkulte ritualer kan åbne for åndelig binding, og at valget om at deltage i magiske eller spirituelle handlinger ikke blot påvirker individet men hele slægter. Alligevel er der altid mulighed for omvendelse og frihed hos Jesus.
Undervisningen forklarer, at Jesus har løskøbt os fra lovens forbandelse, og den nye pagt giver alle mulighed for sand frihed. Friheden findes ikke gennem lange ritualer men ved at tage imod Jesu offer, bekende alt det, man har indgået, og tage afstand fra de negative bånd. At tage ejerskab over den frihed, Jesus har betalt, og stå fast i troen bliver gentaget som kernen, mens frygt og tvivl gør det muligt for forbandelsen at få greb igen. Derfor handler det om at fastholde og bekende sin frihed, proklamere Jesus’ blod over sit liv, og afslå alle åndelige rettigheder, som mørket har haft adgang til. At leve i velsignelsen kræver tro på, at alt er gjort færdigt i Kristus og at den gamle identitet ikke længere gælder.
Faren ved at forfalde til frygt og ritualer, frem for at leve i relation med Gud, diskuteres. Undervisningen advarer mod at gøre frihed til en præstationssag, men inviterer til at tage imod gave, ikke at stirre sig blind på fortiden, men træffe et bevidst valg om at stå i tro og ikke længere leve som en slave af frygt eller gensyn med gamle bånd. Der opfordres til at bede en frigørelsesbøn, tage autoritet og proklamere Jesus’ blod og velsignelse over familien og sig selv, og begynde at leve i frihedens tryghed. Jesus gør alt nyt, og den, der tager imod, kan kende sig velsignet – sat fri fra selv de sværeste mønstre, også for den næste generation.
Afslutningsvist forklares, at livet i frihed kræver ejerskab, ikke kun kendskab til ordet. Kristendommen handler ikke om at leve i angst for forbandelser men om at tage imod Guds nåde og velsignelse for sig selv og sin slægt. Vi må vælge at tage imod og leve i dét, Gud har allerede har forberedt, frem for at kæmpe i egen kraft. Det understreges at relationen, tilliden og den proklamerede frihed i Jesus er nøglen til sejr over slægtens mørke, både for nu og fremtidige generationer.
Citat fra undervisningen:
“Det er ikke ritualet, men relationen til Jesus der sætter dig fri.“
