Ruths Bog 1.16–19 (Danish CLV):
16 Men Ruth svarede: »Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud.* 17 Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Herren ramme mig igen og igen: Kun døden skal skille os!« 18 Da No’omi så, at hun var fast besluttet på at følge hende, opgav hun at overtale hende, 19 og så fulgtes de ad til Betlehem.
Ruths Bog 1.18–22 (Danish CLV):
18 Da No’omi så, at hun var fast besluttet på at følge hende, opgav hun at overtale hende, 19 og så fulgtes de ad til Betlehem.
Men da de kom ind i Betlehem, blev der røre i hele byen, og kvinderne sagde: »Det er jo No’omi!« 20 Men hun sagde: » Kald mig ikke No’omi , kald mig Mara , for den Almægtige har forbitret mit liv.* 21 Med fulde hænder drog jeg af sted; men Herren har ladet mig vende tomhændet hjem. Hvorfor kalder I mig No’omi, når Herren har vidnet imod mig, når den Almægtige har bragt ulykke over mig?«
22 Sådan kom No’omi hjem sammen med sin moabitiske svigerdatter Ruth, dengang hun vendte tilbage fra Moabs land. De kom til Betlehem i begyndelsen af byghøsten.
Tredje Mosebog 19.9–10 (Danish CLV):
9 Når I høster kornet i jeres land, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark, og hvad der ligger tilbage, når du har høstet, må du ikke samle ind.* 10 Din vingård må du ikke plukke ren, og nedfaldne druer i din vingård må du ikke samle op; dem skal du efterlade til den trængende og den fremmede. Jeg er Herren jeres Gud!
Ruths Bog 2.1–23 (Danish CLV):
1 No’omi havde en slægtning på sin mands side, en velstående mand af Elimeleks slægt; han hed Boaz.
3 Så gik hun ud på en mark og samlede aks efter høstfolkene. Nu traf det sig, at den mark tilhørte Boaz, der var af Elimeleks slægt. 4 Boaz, der netop var kommet fra Betlehem, sagde til høstfolkene: »Herren være med jer!« og de svarede: »Herren velsigne dig!«* 5 Så spurgte Boaz den karl, som havde opsyn med høstfolkene: »Hvor hører den pige hjemme?« 6 Karlen, som havde opsyn med høstfolkene, svarede: »Det er den moabitiske pige, der kom tilbage fra Moabs land sammen med No’omi. 7 Hun spurgte, om hun måtte samle aks mellem negene efter høstfolkene. Hun gik i gang og er blevet ved fra i morges lige til nu; hun var kun hjemme et kort stykke tid.« 8 Så sagde Boaz til Ruth: »Hør her, min pige, du skal ikke gå hen og samle på nogen anden mark; gå ikke herfra, men hold dig til mine piger. 9 Hold øje med, hvor på marken de høster, og følg efter dem. Jeg skal nok give karlene besked om, at de skal lade dig være i fred. Og når du bliver tørstig, kan du bare gå hen til karrene og drikke det, karlene øser op.« 10 Da kastede hun sig til jorden og sagde til ham: »Hvordan har jeg dog vundet din velvilje, så du kendes ved mig, skønt jeg er fremmed?« 11 Boaz svarede hende: »Jeg har hørt om alt det, du har gjort for din svigermor efter din mands død, at du forlod din far og mor og dit fædreland og rejste til et folk, du ikke kendte i forvejen.
12 Måtte Herren gengælde dig, hvad du har gjort! Måtte du få den fulde løn af Herren, Israels Gud, nu da du har søgt ly under hans vinger!«* 13 Så sagde hun: »Måtte jeg bevare din velvilje, herre! Du har trøstet mig og talt venligt til din trælkvinde, skønt jeg ikke engang er som en af dine trælkvinder.« 14 Ved spisetid sagde Boaz til hende: »Kom herhen og få et stykke brød, og dyp det i vineddiken.« Så satte hun sig hos høstfolkene, og han rakte hende noget ristet korn. Hun spiste sig mæt og kunne endda levne. 15 Da hun rejste sig for at samle aks, gav Boaz sine karle den besked: »Hun må også samle aks mellem negene; I må ikke forulempe hende! 16 I kan også trække aks ud af knipperne til hende og lade dem ligge, så hun kan samle dem; lad være med at true ad hende!«* 17 Så samlede hun aks på marken, til det blev aften, og da hun havde tærsket det, hun havde samlet, var der omtrent en efa byg.
18 Hun bar det ind til byen, og hendes svigermor så, hvad hun havde samlet. Derpå tog hun det frem, hun havde levnet, da hun havde spist sig mæt, og gav det til No’omi. 19 Svigermoderen spurgte hende: »Hvor har du samlet aks i dag, hvor har du arbejdet? Velsignet være han, som ville kendes ved dig!« Så fortalte hun sin svigermor, hvem hun havde arbejdet hos: »Den mand, jeg har arbejdet hos i dag, hedder Boaz.« 20 Da sagde No’omi til sin svigerdatter: »Herren velsigne ham, Herren som ikke svigter sin troskab mod de levende og de døde!« Og No’omi sagde til hende: »Den mand er i slægt med os, han er en af vores løsere.«* 21 Moabitten Ruth sagde: »Han sagde oven i købet til mig: Du skal holde dig til mine karle, til de er helt færdige med at høste for mig.« 22 Og No’omi sagde til sin svigerdatter Ruth: »Det er godt, min datter. Når du går sammen med hans piger, bliver du ikke forulempet på en anden mark.« 23 Så holdt hun sig til Boaz’ piger og samlede aks, til byghøsten og hvedehøsten var ovre; og hun blev boende hos sin svigermor.
Ruths Bog 3.1–15 (Danish CLV)
1 Hendes svigermor No’omi sagde til hende: »Min datter, skal jeg ikke skaffe dig et hjem, så du kan få det godt? 2 Hør her: Boaz, hvis piger du var sammen med, er jo vores slægtning; han renser byg på tærskepladsen i aften. 3 Nu skal du vaske dig og salve dig. Tag så din kappe på og gå ned på tærskepladsen; men sørg for, at han ikke får øje på dig, før han er færdig med at spise og drikke. 4 Når han lægger sig, skal du lægge mærke til, hvor han ligger. Så skal du gå derhen og klæde dig af og lægge dig ved hans fødder; så skal han nok fortælle dig, hvad du skal gøre.« 5 Hun svarede hende: »Jeg vil gøre alt, hvad du siger.« 6 Derpå gik hun ned på tærskepladsen og gjorde, ganske som hendes svigermor havde givet hende besked på.
7 Da Boaz havde spist og drukket og var veltilpas, gik han hen og lagde sig ved korndyngen. Derpå listede hun derhen, klædte sig af og lagde sig ved hans fødder. 8 Men ved midnat vågnede han med et sæt; han følte sig for og opdagede, at der lå en kvinde ved hans fødder. 9 »Hvem er du?« spurgte han, og hun svarede: »Jeg er Ruth, din trælkvinde. Bred din kappe over din trælkvinde, for du er løser.«* 10 Han sagde: »Herren velsigne dig, min pige! Den trofasthed, du viser nu, er endnu større end den, du hidtil har vist. Du går ikke efter de unge mænd, hverken fattige eller rige. 11 Men du skal ikke være bange, min pige, jeg vil gøre alt, hvad du beder mig om. Alle i byporten ved, at du er en storartet kvinde. 12 Og det er rigtigt, jeg er virkelig løser; men der er en anden, der står nærmere end jeg.* 13 Bliv her i nat! Hvis han i morgen vil være løser for dig, så lad ham være det; men hvis han ikke vil, så vil jeg være det, så sandt Herren lever. Bliv nu liggende til i morgen!«
14 Så blev hun liggende ved hans fødder, til det blev morgen; men hun stod op, før man var i stand til at skelne det ene menneske fra det andet, for han sagde, at det ikke måtte blive kendt, at hun var kommet hen på tærskepladsen. 15 Så sagde han: »Tag det slag, du har over dig, og hold det frem.« Det gjorde hun, og han øste seks mål byg op i det og gav hende det på ryggen. Så gik han ind til byen.
Johannesevangeliet 12.3 (Danish CLV):
3 Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie.
Ruths Bog 4.1–6 (Danish CLV)
1 Boaz var gået op til byporten og havde sat sig der. Så kom den løser forbi, som Boaz havde talt om. Boaz sagde til ham: »Kom du herhen og sæt dig!« og det gjorde han. 2 Derpå fik Boaz fat i ti af byens ældste og sagde: »Sæt jer her!« De satte sig, 3 og så sagde han til løseren: »Den mark, som tilhørte vores slægtning Elimelek, vil No’omi sælge, nu da hun er vendt hjem fra Moabs land. 4 Jeg tænkte derfor, at jeg ville sige til dig, at du skal købe den nu i nærværelse af dem, der sidder her, og mit folks ældste. Hvis du vil indløse den, så gør det; men hvis du ikke vil indløse, skal du sige mig det, så jeg ved det. For der er ikke andre til at indløse end dig og derefter mig.« Han svarede: »Jeg vil indløse.« 5 Men Boaz sagde: »Den dag du køber marken af No’omi, da køber jeg den moabitiske enke Ruth, for at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom.« 6 Da svarede løseren: »Så kan jeg ikke indløse, for jeg vil ikke skade min ejendom. Du må indløse, hvad jeg skulle indløse, for jeg kan ikke gøre det.«
Ruths Bog 4.5-6 BPH
Manden svarede: „Godt, jeg køber jorden!”
5 Så sagde Boaz: „Hvis du køber jorden fra Noʼomi, må du naturligvis også gifte dig med enken Ruth fra Moab, så hun kan give sin afdøde mand en arving, og så hans jord senere går i arv til hendes børn.”
6„Det kan jeg ikke gøre!” svarede manden. „Så ville det jo ikke blive min slægts jord. Køb du hellere både jorden og kvinden!”
Matthæusevangeliet 1.1–6 (Danish CLV):
Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.*
2 Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre.* 3 Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram,* 4 Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og Nakshon til Salmon. 5 Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj,* 6 og Isaj blev far til kong David.
Johannesevangeliet 6.30–35 (Danish CLV)
30 Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? 31 Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « 32 Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. 33 For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.« 34 De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« 35 Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.
Andreas Slot-Henriksen fortæller om Ruths bog og den dybe betydning, historien har for forståelsen af overgivelse og Guds omsorg. Ruth træder frem som en bemærkelsesværdig skikkelse, især fordi hun har fået en hel bog opkaldt efter sig, hvilket var usædvanligt, da kvinder sjældent blev fremhævet på den tid. Hendes historie begynder i Moabsland, hvor hun lever i en kultur præget af afgudsdyrkelse og dystre traditioner, hvor man blandt andet kunne opleve menneskeofringer til dæmonen Kedesh. Midt i denne kulisse mødte Ruth en israelitisk familie, og valget om at knytte sig til dem skulle vise sig at være livsforandrende.
Ruth bliver gift med en af Naomis sønner, og da både hendes mand og svigerfar dør, står hun tilbage med kun sin svigermor. Trods et åbenbart valg om at vende tilbage til sin egen familie og kultur, vælger Ruth at følge Naomi til Bethlehem. Dette valg kræver en stor beslutning: hun forlader alt, hvad hun kender, begiver sig ind i det ukendte, og binder sig til sin svigermor og til den Gud, som israelitterne tjener. Naomi befinder sig i stor sorg og vil kaldes ‘Mara’ for at signalere sin bitterhed over livets modgang og oplever sig straffet af Gud.
Da Ruth og Naomi kommer til Bethlehem i starten af høsten afsløres, at de er fattige og alene. Det er på dette tidspunkt værd at forstå, hvorfor Gud har lagt forordninger, som skal sikre de fattige, hvor for eksempel 3. Mosebog beskriver, hvordan nyhøstet korn skal være tilgængelig for de trængende: “Når I høster kornet i jeres land, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark. Og hvad der ligger tilbage, når du har høstet, må du ikke samle ind. Din vingård må du ikke plukke ren, og nedfaldende druer i din vingård må du ikke samle op. Dem skal du efterlade til den trængende og den fremmede. Jeg er Herren jeres Gud.” (3. Mosebog 19,9-10). Gud ophøjer princippet om omsorg, værdighed og givmildhed til de svage.
Ruth falder derfor naturligt ind i denne ordning, hvor hun får lov til at samle aks på Boaz’ mark. Boaz bemærker Ruth og hendes hengivenhed, og hun tages ind på lige fod med hans folk. Boaz fremhæver hendes loyalitet og offervilje. Ruth beder ikke om særlige rettigheder, hun tager ydmygt imod det, der gives, og Boaz lover beskyttelse og omsorg. Ruth lader sig ikke fornavle af sin fremmedhed, men vælger tilliden til Boaz’ godhed, og hun getuese på, hvordan Gud kan forandre et hjerte gennem venlighed og generøsitet. Naomi erkender Boaz som slægtens løser, en nøglefigur som kan genoprette familiens arv og fremtid.
Naomi lægger en plan for Ruth, som skal skabe mulighed for, at Ruth får et hjem og en fremtid. Ruth følger sin svigermors råd, gør sig ren og lægger sig ydmygt ved Boaz’ fødder for at vise sin overgivelse og sit ønske om beskyttelse – en stærk symbolik på tjeneste, overgivelse og håb. Boaz viser sig at være en mand med renhed og respekt, og han drager omsorg for Ruth på en måde, som minder om Gud selv. Ruths handling spejler den fuldkomne overgivelse, hvor hun lader alle barrierer falde og byder Boaz ind i sit liv. Boaz lover at sørge for Ruth, hvis ikke en anden nærmere slægtning kan dække hendes behov, og han fylder hendes kappe med seks mål byg, et billede på Guds skaberværk og den hvile, som følger efter kamp.
Processen fører til klimaks, hvor Boaz ved byporten afgør sagen med slægtens nærmeste løser og får ret til at gifte sig med Ruth, så familiens navn ikke uddør, og arven kan bæres videre. Her bliver Ruth, som ikke var jøde, men hedning, indlemmet i Israels folk, og hun vælger Gud som sin egen Gud. I slægtsbogen i Matthæusevangeliet ses det, hvordan Jesus’ linje går direkte gennem Ruth, den omvendte og den udvalgte, som valgte at overgivelse, tro og lydighed er vejen til at blive en del af Guds slægt: “Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn. Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zerah, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram, Ram til Aminadab, Aminadab til Nahshon, Nahshon til Salmon, Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj, og Isaj blev far til kong David.” (Matthæusevangeliet 1,1-6).
Pointen understreges: Gud tager imod alle, uanset baggrund, så længe hjertet er ærligt og villigt til at overgive sig. Ruths vej fra at være fremmed og uønsket til at være indlemmet i slægten er et spejl for den troende om Guds accept og kærlighed i overgivelse. Samtidig fremhæves rollen af Boaz som løser og forbillede, ligheden til Jesus, der også handler på troens og kærlighedens princip. Tjenesten og ydmygheden til Gud skaber plads til transformation og identitet i Hans rige. Undervisningen trækker tråde mellem Ruths konkret liv og troens principper: at vælge Hans vej, overgive sine forsvarsværker, og gå ind under Hans beskyttelse.
Overgivelse er ikke komfort, men kræver villighed til forandring, offer og at træde ud af vanens tryghed. Ruths historie sætter spørgsmålstegn ved, om det er nok bare at tro, eller om det kræver et aktivt valg og offer. Gud ser ikke på ydre succes, men på hjertets tilstand og villighed til at lade sig forvandle. At gå med Gud er at sige ja til en ny identitet, tage del i Hans slægt, og lade det gamle bag sig. Ruths vandring besjæler undervisningen med opfordringen: Tør at give slip, ydmyg dig, og kast dig ved Hans fødder. På denne måde kan Gud forme og bruge dig til at gøre en forskel – ligesom Ruth blev en del af noget større, og ligesom Boaz’ handling ledte til udfrielse og velsignelse.
Det hele peger på, at Gud arbejder igennem menneskers valg og villighed, og at der er velsignelse i at gå på Hans vej. Overgivelse åbner for hvile, mening og fællesskab med Gud, hvor Han værdsætter hjertets ærlighed og paratheden til at lade Ham arbejde. Livet som troende er et kald til at tjene, modnes og blive brugt af Gud, uanset baggrund og fortid. Undervisningen bygger bro mellem Ruths erfaring og troens liv, så valget om at overgive sig altid er centralt, og ethvert menneske inviteres ind.
Citat fra undervisningen: “Gud ønsker virkelig ægte overgivelse – det er dér nærværet begynder.“
