Johannes’ Åbenbaring 1
Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han kundgjorde og sendte med sin engel til sin tjener Johannes, 2 der hermed bevidner Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd, alt det, han har set. 3 Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.
Johannes’ Åbenbaring 1.9–20 (Danish CLV)
9 Jeg, Johannes, jeres broder, fælles med jer om trængslen og Riget og udholdenheden i Jesus, var på den ø, der hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld. 10 På Herrens dag blev jeg grebet af Ånden og hørte bag mig en høj røst som af en basun 11 sige: »Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.«
12 Jeg vendte mig om for at se den røst, der talte til mig, og da jeg vendte mig om, så jeg syv guldlysestager 13 og midt mellem lysestagerne en, der lignede en menneskesøn, iført en fodlang dragt og med et guldbælte om brystet. 14 Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild, 15 og hans fødder var ligesom skinnende malm, der gløder i ovnen, og hans røst var som lyden af vældige vande. 16 I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke.
17 Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død; men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: »Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste 18 og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget.
19 Skriv det, du har set, og det, som er, og det, som siden skal ske. 20 Hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og om de syv guldlysestager er den: De syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder.
Johannes’ Åbenbaring 2.1–7 (Danish CLV):
Skriv til englen for menigheden i Efesos:
Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldlysestager: 2 Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. 3 Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt. 4 Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. 5 Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig. 6 Men det fortrin har du, at du hader nikolaitternes gerninger, som jeg også hader. 7 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis.
Johannes’ Åbenbaring 2.8–11 (Danish CLV):
8 Og skriv til englen for menigheden i Smyrna:
Dette siger den første og den sidste, han som var død og blev levende: 9 Jeg kender din trængsel og din fattigdom – men rig er du! – og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder og ikke er det, men er Satans synagoge. 10 Frygt ikke for, hvad du skal lide. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, så I prøves, og I får trængsel i ti dage. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans. 11 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død.
Johannes’ Åbenbaring 2.12–17 (Danish CLV)
12 Og skriv til englen for menigheden i Pergamon:
Dette siger han, som har det skarpe tveæggede sværd: 13 Jeg ved, hvor du bor: dér hvor Satans trone står; og dog holder du fast ved mit navn og har ikke fornægtet troen på mig, selv i de dage, da Antipas, mit trofaste vidne, blev slået ihjel hos jer, dér hvor Satan bor. 14 Men lidt har jeg imod dig: Du har nogle, som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælde for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt. 15 Sådan har du også nogle, der ligeledes holder fast ved nikolaitternes lære. 16 Omvend dig derfor! Ellers kommer jeg hastigt over dig og vil bekæmpe dem med min munds sværd. 17 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna og give ham en hvid sten og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der får det.
Johannes’ Åbenbaring 2.18–29 (Danish CLV)
18 Og skriv til englen for menigheden i Thyatira:
Dette siger Guds søn, der har øjne som luende ild og fødder som skinnende malm: 19 Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og trofasthed og tjeneste og udholdenhed, og dine sidste gerninger overgår de første. 20 Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød. 21 Jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke vende om fra sin utugt. 22 Nu kaster jeg hende på sygelejet, og dem, der horer med hende, styrter jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger, 23 og hendes børn slår jeg ihjel. Så skal alle menighederne forstå, at jeg er den, der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give enhver af jer efter jeres gerninger. 24 Men til jer andre i Thyatira, der ikke hylder den lære, og som ikke har loddet Satans dybder, som de kalder det, til jer siger jeg: Jeg lægger ikke nogen ny byrde på jer. 25 Men hold fast ved det, I har, indtil jeg kommer. 26 Den, der sejrer og trofast gør mine gerninger indtil enden, ham vil jeg give magt over folkene; 27 han skal vogte dem med et jernscepter, som når lerkar knuses, 28 ligesom jeg har fået magt til det af min fader, og jeg vil give ham morgenstjernen. 29 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.
Johannes’ Åbenbaring 3.1–6 (Danish CLV)
1 Og skriv til englen for menigheden i Sardes:
Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. 2 Vågn op og styrk resten, som er døden nær, for jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldestgørende over for min Gud. 3 Husk derfor, hvorledes du tog imod og hørte; hold fast ved det, og omvend dig! Hvis ikke du våger, kommer jeg som en tyv, og du ved ikke, hvilken time jeg kommer over dig. 4 Men nogle få har du i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til. 5 Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle. 6 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.
Johannes’ Åbenbaring 3.7–13 (Danish CLV)
7 Og skriv til englen for menigheden i Filadelfia:
Dette siger den Hellige, den sanddru, han som har Davidsnøglen, og som lukker op, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op: 8 Jeg kender dine gerninger. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i, og jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn. 9 Men jeg vil give dig nogle af dem fra Satans synagoge, som påstår at være jøder og ikke er det, men lyver; jeg vil få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder og indse, at jeg elsker dig. 10 Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden. 11 Jeg kommer snart. Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans. 12 Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn. 13 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.
Johannes’ Åbenbaring 3.14–22 (Danish CLV)
14 Og skriv til englen for menigheden i Laodikea:
Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav: 15 Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! 16 Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. 17 Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, 18 så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. 19 Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! 20 Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. 21 Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. 22 Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.«
Andreas Slot-Henriksen fortæller om emnet de syv menigheder fra Johannes’ Åbenbaring, et emne der ofte overses, men rummer livsvigtige pointer for enhver kristen. Udgangspunktet tages i, at Jesus selv giver Johannes syv breve, hver til en menighed i det dengang vestlige Tyrkiet, hvor budskabet ikke handler om kirkebygninger, men om mennesker, fællesskab og hjertets tilstand. Navnene på menighederne får betydning, og det forklares, hvordan Gud vælger små lokale menigheder og ikke store berømte – det handler om hjertet, ikke om størrelse eller status. Syv i Bibelen repræsenterer fuldkommenhed, og gennem eksempler fra skabelsen, regnbuen, pagten og diverse ritualer understreges, hvordan Gud bruger syvtallet som tegn på det fuldendte.
Hvert brev fremhæver nuancer: Først menigheden i Efesos, værdien af at holde fast ved første kærlighed. I begyndelsen drives troen af nyforelskelse og hengivenhed, men over tid trues handlekraften af rutine og ydre krav; Jesus advarer om, at uden første kærlighed mister handlinger deres betydning, og Han vil fjerne lysestagen, hvis ikke omvendelse sker. Det understreges, at motivationen for kristen praksis skal være kærlighed, ikke regler eller tvang. Ikke engang studium af Bibelen, undervisning eller helbredelseslære må tage pladsen fra relationen til Jesus. Kun Hans kærlighed kan motivere til den tjeneste og visdom, der er nødvendig.
Brevet til Smyrna tager fat på troens prøvelser og rigdom – her vises, at hvad man mangler af jordiske goder, kan Gud opveje gennem skatte i himlen. Der advares mod “satans synagoge”, beskrivelser af falskhed og dem, der modarbejder Guds folk. En historisk vinkel tilføjes med eksempler på forfulgte folk, hvor navne og familiedynastier (som Rothschild) bringes op som illustration af verdens magtspil kontra Guds rige.
Brevet til Pergamon betegnes som kompromiskirken – menigheden fristes af afguder, falske profeters lister og lod sig forføres af balak og nikolajtiernes gerning. Jesus opfordrer til omvendelse og lover skjult manna, hvid sten og et nyt navn til den, der sejrer. Det forklaret, hvordan kirken historisk har rykket sig fra kompromis over mod mere forfølgelse og opdeling i ortodoksi og katolicisme. Tungen på vægtskålen er valg om at stole på Guds ord; man dømmes ikke på egne resultater, men på Hans vejledning.
Brevet til Thyatira handler om tjeneste, kærlighed og udholdenhed, men advarer mod Jezabel-type ledere, synd og skjult gift – hvis ikke der fortaltes op, truer personlig og fælles undergang. Jesus kaldes “renser af nyre og hjerte”, og billedet knyttes til, hvordan Jesus renser livets blod for alt urenhed, modtager oprigtighed og tilgivelse som forløsning. Katolicismen bryder historisk frem, og der slås fast, at afguder og “dybder” kan vinde indpas, hvis ikke troen afspejler første kærlighed og ægte tjeneste.
Sardes’ brev til den reformationstids menighed pointerer, at “du har ord for at leve, men er død” – det er hjertets virkelighed, ikke overfladen, der udgør sandt kristenliv. Lovsang, menighedsliv og flotte ydre præstationer er intet, hvis ikke motivationen er ægte og alt gives til Gud. Tro uden handling er død, og Jesus kræver, at troen naturligt udmønter sig i gerninger, som Han har lagt ind – kun levende handling, ikke ydre pligt, tæller. Reformation og frigørelse ligger som tidsmæssige baggrunde til budskabet.
Brevet til Philadelphia peger på vækkelse, broderlig kærlighed og udholdenhed – selv svage kræfter kan holdes fast med troen, og Gud vil åbne døre for den, der ikke går på kompromis. Modstandere kommer til sidst til at erkende, at Gud elsker sit folk; formaning fremhæver, at der skal holdes fast ved sejren, den gave Gud har givet. Stadig er advarslen mod kompromis og ydre skatte tydelig, men troen og udholdenheden vinder gennem Jesus.
Brevet til Laodikea betegnes som den “verdslige kirke” – lunkenhed, selvgodhed og selvtilfredshed beskrives som farer og fejl. Jesus ønsker ingen lunken tro, og erklærer, at Han vil udspy den, der hverken er varm eller kold. Man udfordres til at købe “guld, der er lutret i ild”, tage rene klæder på og modtage salve til at se med åndelige øjne. Lunkenhed smitter, og kompromis breder sig – omvendelse og villighed efterspørges igen og igen. Hele cirklen samles: det begynder og slutter med første kærlighed og valg om at gå all in for Jesus med hjerte og handling frem for ydre resultater.
Undervisningen opsummeres i tre ord: ingen lunkenhed, ingen kompromis, ingen tro uden handling. Jesus kalder til helhjertet efterfølgelse og liv i sandhed, oprigtighed og tjeneste. Afslutningsvis opfordres til refleksion, at skrive ned, hvad der er godt og dårligt i eget liv, og om et år vende tilbage og genvurdere forandring og vækst; ydmyghed, åbenhed og vilje til forandring er vejen til ægte tro og dyb relation med Gud.
Citat fra undervisningen:
“Lunkenhed er farligt, fordi den smitter og får os til at gå på kompromis.“
