Åbenbaringen 1:8
8 Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige.
Salme 90 1-6
Herre, du har været vor bolig
i slægt efter slægt.*
2 Før bjergene fødtes,
før jorden og verden blev til,
fra evighed til evighed er du Gud.
3 Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«*
4 Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
som en nattevagt.*
5 Du skyller dem bort, de sover ind,
de er som græsset, der gror om morgenen;*
6 om morgenen blomstrer det og gror,
om aftenen er det vissent og tørt.
Matthæus 25:31-46
31 Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone.* 32 Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene;* 33 fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. 34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. 35 For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig,* 36 jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.* 37 Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? 38 Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? 39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? 40 Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.* 41 Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.* 42 For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke,* 43 jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. 44 Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? 45 Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! 46 Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«*
Matthæus 6:19-21
19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. 20 Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. 21 For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.
Lukas 19:20-26
20 Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« 21 Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!«* 22 Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.*
23 Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. 24 Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.«* 25 Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« 26 Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«
Matt 6:22-34
22 Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst;* 23 men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!*
Om bekymringer
24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne?* 26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?* 27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? 28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. 29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.* 30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?* 31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? 32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. 33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.* 34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
2. Peter 3:8-10
8 Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag.* 9 Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.* 10 Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er.
Kolosenserne 3:1-4
1 Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd.* 2 Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.* 3 I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.* 4 Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.
Lukas 10:41.
41 Men Herren svarede hende: » Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. 42 Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«
1 Thessalonikerne 2:13-18
13 Derfor takker vi også Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror.* 14 I, brødre, ligner jo Guds menigheder i Judæa, som er i Kristus Jesus, for I har lidt det samme af jeres landsmænd, som de har lidt af jøderne,* 15 der slog både Herren Jesus og profeterne ihjel, og som har fordrevet os, og som ikke behager Gud og er imod alle mennesker,* 16 fordi de hindrer os i at tale til hedningerne, så de kan blive frelst; sådan fylder de altid deres synders mål. Men vreden er kommet over dem til fulde.
Paulus’ længsel efter menigheden
17 Brødre, for en tid er vi blevet bortrevet fra jer som fra vore børn, dog kun i det ydre, ikke i hjertet. Så meget mere ivrige har vi i vores store længsel været efter at se jer igen ansigt til ansigt. 18 For vi har villet komme til jer, jeg, Paulus, indtil flere gange, men Satan afskar os fra det.
Flipperne 2:1-18
Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, 2 så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind.* 3 Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv.* 4 Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.* 5 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,*
6 han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,*
7 men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,*
8 ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.*
9 Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,*
10 for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,*
11 og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære.*
12 Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær.* 13 For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.* 14 Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, 15 så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden* 16 og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves.* 17 Ja, selv om mit blod skal udgydes under mit offer og min tjeneste for jeres tro, så glæder jeg mig og glæder mig sammen med jer alle.* 18 Glæd I jer ligeledes, og glæd jer sammen med mig!*
1. Samuel 17 4-11
4 Nu trådte en kriger frem fra filistrenes rækker og udfordrede til tvekamp. Han hed Goliat og var fra Gat, og han var seks alen og et fingerspand høj.* 5 På hovedet havde han en bronzehjelm, og han var iført en brynje af bronze, der vejede fem tusind sekel. 6 På benene havde han bronzeskinner, og på ryggen bar han et krumsværd af bronze. 7 Spydstagen var som en væverbom, og spydspidsen af jern vejede seks hundrede sekel. Foran ham gik en skjoldbærer.*
8 Han stillede sig op og råbte over mod de israelitiske slagrækker: »Hvorfor er I rykket ud og har stillet op til kamp? Jeg er filister, mens I er trælle for Saul; udvælg jer en mand til at komme herned til mig! 9 Hvis han kan vinde over mig og slå mig ihjel, skal vi være jeres trælle; men hvis jeg vinder over ham og slår ham ihjel, skal I være vores trælle, og så kommer I til at trælle for os!« 10 Og filisteren sagde: »Her står jeg i dag og håner Israels slagrækker. Kom med en mand, så vi kan kæmpe med hinanden!«* 11 Da Saul og alle israelitterne hørte disse ord fra filisteren, blev de ude af sig selv af rædsel.
….og senere…
42 Da filisteren så op og fik øje på David, blev han fyldt af foragt for ham; det var jo bare en rødmosset dreng, der så godt ud.* 43 Filisteren sagde til David: »Tror du, jeg er en hund, siden du kommer mod mig med din stav?« Og filisteren forbandede David ved sine guder 44 og sagde til ham: »Kom herhen, så skal jeg give himlens fugle og jordens dyr din krop!« 45 Men David svarede filisteren: »Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels slagrækkers Gud, som du har hånet.* 46 I dag vil Herren give dig i min magt. Jeg slår dig ihjel og skiller dit hoved fra kroppen, og ligene fra filisterhæren giver jeg i dag til himlens fugle og jordens dyr. Så skal hele jorden erkende, at Israel har en Gud. 47 Og hele denne forsamling skal erkende, at Herren ikke frelser med sværd og spyd. Krigen er Herrens, og han vil give jer i vores hånd.«*
Lukas 16:19-31
19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. 20 Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, 21 og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. 22 Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. 23 Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. 24 Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer.* 25 Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines.* 26 Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. 27 Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, 28 for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. 29 Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. 30 Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. 31 Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.
Andreas Slot-Henriksen fortæller om det krævende og ofte frygtindgydende emne: evigheden. Evigheden opfattes af mange som en svær størrelse, fordi begrebet sprænger de logiske rammer og den tidsopfattelse, mennesker er vant til at tænke i. Ofte tænker man på evigheden som uendelig tid – noget, der aldrig får ende, uanset hvor langt vi forsøger at strække tanken. I begyndelsen forklares det, at Bibelen beskriver Gud som evig, som det til eksempel står i Salme 90: “Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud.” Evighed er altså et begreb Gud beskrives med, men det er også svært for mennesker at begribe, fordi tiden fylder så meget i hverdagslivet, hvor alt handler om punktlighed, struktur og vores forståelse af fremtid og fortid.
Der bruges billeder for at forklare hvor gigantisk evigheden er – for eksempel fortælles om en kæmpestor kampesten, som gradvist bliver slidt ned af en lille bille bare en millimeter hvert tiende år; når stenen er væk, er kun ét sekund af evigheden gået. Et andet billede er sammenligningen mellem et liv på jorden og det sidste punktum i Bibelen; hele resten af teksten symboliserer den uendelige evighed, set i forhold til det korte menneskeliv. Det understreges, at Bibelens løfter om evigt liv gælder alle, der følger Jesus, fordi Han med sin sejr over døden har fjernet punktummet for den troende og åbnet for fællesskab med Gud for evigt.
Videre bliver et langt afsnit fra Matthæusevangeliet gengivet, hvor Jesus taler klokkeklart om både evigt liv og evig straf. Det handler om verdensdommen, hvor menneskene opdeles i to grupper – dem der arver det evige rige, og dem der går bort til “den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.” For Gud har fra begyndelsen ønsket fællesskab og udødelighed for mennesket, men synden og døden kom ind i verden på grund af oprøret mod Gud, og derfor er valget frit: kun dem, der vælger Gud og hans retfærdighed, skal være sammen med Ham i evighed. Det gøres klart, at helvede ikke var tiltænkt mennesker, men Djævelen og hans følgesvende – men menneskets valg om at leve i synd og adskillelse fra Gud får evige konsekvenser.
Undervisningen berører begrebet nærdødsoplevelser, hvor Slot-Henriksen gennem sin fars forskning beskriver beretninger fra døende og pårørende. Nogen har oplevet at se og mærke engle, mens andre har haft dybt skræmmende oplevelser af helvede med ulidelig smerte, pinsel, orm, tørst og adskillelse – et sted uden tilgivelse. Særligt nævnes en kvinde, som ikke kunne sove i månedsvis, efter Gud havde vist hende et glimt af, hvad helvede er.
Ofte er der en tendens til at afvise helvede eller tro, det er noget, der slutter, men igen fremhæves det, at Bibelen gentagne gange beskriver helvede som et virkeligt, vedvarende sted. Herefter gengives lignelsen om den rige mand og Lazarus fra Lukasevangeliet kapitel 16. Her får vi et synligt billede af kontrasten mellem lykke på jorden og rædslerne efter døden for den, der har valgt det forkerte. Den rige, som har nydt livet, ender i pine, mens Lazarus trøstes i Abrahams favn. En kløft skilte de to, og ingen kan efter døden krydse den. Abraham gør det klart, at de, som ikke hører Moses og profeterne, heller ikke vil lade sig overbevise, selv om en opstår fra de døde. Dette forstærker undervisningens pointe: Det valg, som træffes i dette liv, er endegyldigt.
I hverdagen er der mange, som kun fokuserer på det, de kan nå at opleve og opnå i de år, et menneske lever. Spørgsmålet stilles: Hvis man fik fem millioner kroner og kun én uge at bruge dem, ville de fleste stirre sig blinde på verdens materielle muligheder. Men hvis det stod klart, at der kun var tre år tilbage at leve i, ville flere måske investere med tanke på arv og langsigtede værdier. Alligevel er der en hovedpointe i, at Bibelens lære er, at man aldrig bør samle sine skatte på jorden, for det, der består, er det, der samles i Himlen.
Evighedsperspektivet er helt centralt for undervisningen. Problemet er, at mange ikke tænker på evigheden i deres valg, ambitioner og daglige prioriteringer – de glemmer, at den største gevinst ligger uden for det timelige. Evigheden er umulig at fatte med menneskets fornuft, men den kaldes både til at skabe en sund ærefrygt for Gud og til at rette fokus væk fra egne bekymringer, kontrol og stræben. Forskellen mellem Guds perspektiv og menneskets perspektiv bliver tydeliggjort: Gud har ikke begyndelse eller ende, og døden på jorden er ikke enden, men en overgang til den virkelige, evige tilstand.
Videre spørges: Er det nok bare at tro, eller kræver det et aktivt valg, en overgivelse og en villighed til helt at følge Jesus og Hans ord? Det slås fast, at man ikke kan vælge kun dele af budskabet. Enten følger man Jesus helhjertet, eller også vender man Ham ryggen – et halvhjertet middel-standpunkt er ikke en mulighed i lyset af evighedens alvor. Den gensidige kærlighed til Jesus skal være drivkraften og ikke krav om lovopfyldelse.
Undervisningen understreger nødvendigheden af at forstå sin egen motivation – er det ønsket om belønning, der driver, eller den sande, altopofrende kærlighed? Det handler ikke om at “komme først” i Guds rige, men om at tage så mange med sig som muligt, vise nåde og omsorg og aktivt lede andre mod evighedens gave. Eksempler gives på situationer, hvor man forsømmer at tale med nærmeste om de åndelige valg, de står over for, og hvor det kan give personer en livslang fortrydelse, hvis nære dør uden at have hørt budskabet.
Der gøres opmærksom på, at tavshed undtagelsesvist kan være visdom, når den kommer fra Gud – men at det ikke er en undskyldning for at undlade at vidne, når man ved, man burde.
Der er en advarsel mod at blive for fokuseret på oplevelser, mirakler og de spektakulære ting i tjenesten. For Gud ser på hjertets motiver, og virkelig omvendelse handler om kærlighed til Ham og til næsten, ikke om personlige præstationer. At samle skatte på jorden fører kun til tomhed og evig adskillelse, mens det at samle skatte i Himlen sætter hjertet det rette sted.
Særligt behandles spørgsmålet om penge, økonomi og bekymringer. Mange drives rundt i manegen af jagt efter sikkerhed. Men som Jesus siger: “Søg først Guds rige og Hans retfærdighed, så skal alt det andet gives i tilgift.” Aldrig bør bekymringerne få lov til at erstatte eller overskygge tilliden til Gud. Det er ikke forkert at have penge, men det er forkert at elske dem højere end Gud eller bygge sin identitet og tryghed på materielle ting.
Et evigt perspektiv gør, at man ikke kontrolleres af frygt, usikkerhed og kamp for at sikre egen fremtid. For den, der sætter Gud først og handler i kærlighed til Ham og sin næste, lover Gud selv at forsørge – men ikke på en doven, passiv måde, for Bibelen kalder indtrængende til både visdom og handling. At klamre sig til rigdomme resulterer ofte i, at bekymringer og frygt kun stiger.
Slot-Henriksen pointerer også, at angreb og vanskeligheder ofte følger, når man vælger et liv for Gud og begynder at samle skatte i himlen. Dette er ikke fordi, Gud har forkastet én, men fordi Djævelen forsøger at sabotere og underminere tro og kald. Det er derfor nødvendigt at “iklæde sig Guds fulde rustning”, så man kan stå imod løgn og tvivl. Hvis man bliver bange for helvede, er det ofte, fordi man har glemt ‘hjelmen’, altså frimodigheden i Guds løfte om frelse og evigt samvær, og dette udgangspunkt skal man vende tilbage til: Tak Ham for løftet om, at den, der elsker og følger Jesus, allerede har frelsen og skal være sammen med Ham til evig tid.
Afslutningsvis stilles det skarpt på, hvor vigtigt det er at lade sine valg styres af evighedsperspektivet. At se på de andre med kærlighedens blik og ikke dømme ud fra ydre succes eller fiasko. At forstå, at alt, man ejer, kun er til låns, og at det rette sted at placere sin identitet og skat er i Guds rige: “Hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.” Det, der gælder, er ikke at komme først, men at tage så mange med sig til evig salighed som muligt. For når man lever med evigheden i sigte, får man ikke alene styrke til at modstå modgang og fristelser, men også glæden over at være elsket og leve i nærvær og fællesskab med Gud, her og i al evighed.
Citat fra undervisningen: “Jo mere vi forstår, hvad helvede er, jo mere forstår vi, hvad Han har betalt for os, og hvor højt elsket vi er, og hvor meget vi kan få lov at være sammen med Ham i al evighed.”
Betænk Livets Korthed,
Dødens Vished
Og Evighedens Længde.
