Første Mosebog 1.1–2.4 (Danish CLV):
26 Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.«* 27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.* 28 Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«* 29 Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.* 30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. 31 Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.
1 Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. 2 På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført.* 3 Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.*
4 Det var himlens og jordens skabelseshistorie.
Paulus’ Brev til Filipperne 3.12–16 (Danish CLV)
12 Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus. 13 Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; 14 jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus. 15 Således skal vi tænke, vi der er fuldkomne, og tænker I anderledes på noget punkt, så vil Gud åbenbare også det for jer; 16 blot skal vi blive i det spor, vi er kommet ind på.
Esajas’ Bog 43.16–21 (Danish CLV)
16 Dette siger Herren,
han som lagde en vej i havet,
en sti i de vældige vande,
17 han som førte vogne og heste derud,
den hele hær og krigsmagt.
De lå der og kunne ikke rejse sig,
de slukkedes, gik ud som et lys.
18 Husk ikke på det, der skete tidligere,
giv ikke agt på fortiden;
19 nu skaber jeg nyt,
nu spirer det frem, ved I det ikke?
Ja, jeg lægger vej i ørkenen
og floder i ødemarken;
20 de vilde dyr skal ære mig,
sjakaler og strudse,
for jeg giver vand i ørkenen,
floder i ødemarken,
så mit udvalgte folk kan drikke.
21 Det folk, jeg skabte mig,
skal forkynde min pris.
Paulus’ Første Brev til Korintherne 9.24–27 (Danish CLV)
24 Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! 25 Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. 26 Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. 27 Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.
Jeremias’ Bog 18.1–10 (Danish CLV)
1 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: 2 Gå ned til pottemagerens hus; der skal du få mine ord at høre. 3 Så gik jeg ned til pottemagerens hus; han sad og arbejdede ved drejeskiven. 4 Når det kar, som pottemageren var i gang med at forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han det om til et andet kar, som han nu ville have det.
5 Da kom Herrens ord til mig: 6 Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, som denne pottemager gør? siger Herren. Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus. 7 Snart truer jeg et folk eller et kongerige med at rykke det op med rode, rive det ned og ødelægge det. 8 Men hvis det folk, jeg har truet, vender om fra sin ondskab, så fortryder jeg den ulykke, som jeg har planlagt mod det. 9 Snart lover jeg et folk eller et kongerige at bygge det op og plante det. 10 Men hvis det gør, hvad der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, fortryder jeg det gode, jeg lovede at gøre mod det.
Paulus’ Andet Brev til Korintherne 5.14–17 (Danish CLV)
14 Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. 15 Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.
16 Altså kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt. Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt, så gør vi det nu ikke længere. 17 Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!
Matthæusevangeliet 7.24–27 (Danish CLV)
24 Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. 25 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. 26 Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. 27 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«
Andreas Slot-Henriksen forklarer om det livsforvandlende tema “en ny begyndelse”, som handler om at tage imod den mulighed Gud dagligt stiller til rådighed gennem Jesus. Indledningsvist trækkes tråde til skabelsesberetningen, hvor Gud bringer orden og liv ud af intet. Det understreges, at Gud skabte alt i den rigtige rækkefølge og med de rette betingelser, så der fra start var plads til fællesskab og identitet for mennesket. Uanset hvilken ørkenvandring man oplever, får man lov til at begynde på ny ved at række ud efter Gud og Hans løfter. Gud skabte Adam og Eva med identitet og kald, men selv uden synd, stolthed og bitterhed formåede de ikke at tro Guds ord fuldt ud – og derfor står vi i dag med nødvendigheden af at tage imod Hans ord og sandhed i vores eget liv.
Undervisningen viser, at også den, der aldrig har følt Guds stemme fysisk, kan kende Guds nærhed, for Han venter altid på fællesskab og ønsker daglig relation. Fortiden, skuffelser og negative ord fra andre eller én selv kan ikke definere, hvem du er – det kan kun Jesus. Jesu kald rækker ud efter dem, der søger efter “det levende vand” midt i livets ørken – Han ønsker, at ingen skal stå alene, men søge fællesskab og opmuntring fra andre troende. Det bibelske vidnesbyrd fra Esajas, Jeremias og Paulus samt Kristus’ ord i evangelierne bliver sat i spil: Lad ikke fortiden forringe fremtiden, men tag imod Guds nyt. Paulus opfordrer til at “glemme det, der ligger bagude, og strække sig frem mod det, der ligger forude”, og billedet med maratonløbet illustrerer, at udholdenhed, fællesskab og at tale Guds løfter højt, kan bringe troen hele vejen til mål.
Undervisningen opfordrer til aktiv brug af bibelord, bøn og bekendelse som åndelig “hjernevask” der forvandler tankemønstre og bryder negative forudsigelser. Man skal huske at tage ordet ind, holde det op mod sit liv og handle derpå – det er forskellen på at bygge sit hus på sand eller på klippe. Der deles flere konkrete bønner baseret på Skriften, der hjælper til at tage imod og leve ud af ny identitet og nåde i Jesus og vokse i tilgivelse, ydmyghed og tjeneste. Motiver og handling forbindes: Man bør ikke handle ud fra pligt eller frygt for menneskers meninger, men lade kærlighed til Jesus drive gerningen.
Det forklares, at vor identitet ikke findes i, hvad vi kan, men i hvem vi er i Jesus. Hvor gamle mærkat eller domme har holdt én nede, skal nu Guds ånd tale sandhed, frihed og værd ind. At være en del af legemet, bruger sine gaver og fungerer i fællesskab med andre troende, er også en del af den nye begyndelse. At elske sine fjender, tilgive og bede for dem samt give slip på gamle roller og masker, er væsentligt for at leve ud af Helligåndens kraft. Jesus skal defineres for den Han er, ikke for det, Han giver – og kun sådan bliver motivet rent, og hele livet kan fyldes med velsignelse.
Undervisningen afslutter med endnu engang at pointere, at livet med Gud er ikke tænkt som et isoleret solo-projekt; samarbejde, fællesskab samt at blive løftet og opmuntret af andre, er nødvendigt for at stå igennem ørkener og modgang. Man bør også bruge ordet som levende kraft, ikke blot visdom eller leksikon-viden. Angreb, tvivl og åndelig træthed findes, men troens våben og fællesskab gør, at du kan bestå. Det hele afrundes med en opfordring til lovsang, taksigelse og glæde – begynd hver dag på ny sammen med Gud, så åbnes Himlens sluser og velsignelsen følger dig hele vejen.
Citat fra undervisningen:
“Din fortid skal ikke definere din fremtid – Jesus kan skrive en ny begyndelse hver dag.“
