Esajas’ Bog 11.1–5 (Danish CLV):
Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
et skud gror frem fra hans rod.
2 Over ham hviler Herrens ånd,
visdoms og indsigts ånd,
råds og styrkes ånd,
kundskabs og gudsfrygts ånd;
3 han lever og ånder i frygt for Herren.
Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;
4 han dømmer de svage med retfærdighed,
fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.
Han slår voldsmanden med sin munds stok,
og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige;
5 retfærdighed er bæltet om hans lænder,
trofasthed bæltet om hans hofter.
Johannes’ Åbenbaring 1.4–6 (Danish CLV):
4 Fra Johannes til de syv menigheder i provinsen Asien.
Nåde være med jer og fred fra ham, som er og som var og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone, 5 og fra Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, 6 og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.
Johannes’ Åbenbaring 3.1 (Danish CLV):
Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner:
Johannes’ Åbenbaring 4.1–5 (Danish CLV):
Derefter så jeg, og se, der var en åben dør ind til himlen; og den røst, jeg først havde hørt tale til mig, og som lød som en basun, sagde: »Kom herop, så vil jeg vise dig, hvad der siden skal ske.« 2 Straks blev jeg grebet af Ånden og så en trone stå i himlen og én sidde på tronen. 3 Og han, som sad på tronen, var at se til ligesom jaspis og sarder, og der var en regnbue rundt om hans trone, at se til som smaragd. 4 Og rundt om tronen stod fireogtyve troner, og på tronerne sad fireogtyve ældste i hvide klæder og med guldkrone på hovedet. 5 Fra tronen kom der lyn og brag og torden, og foran tronen stod der syv brændende fakler – de er Guds syv ånder.
Esajas’ Bog 11.2 (KJV 1900):
Herrens ånd,
visdoms og indsigts ånd,
råds og styrkes ånd,
kundskabs og gudsfrygts ånd
Esajas’ Bog 11.2 (KJV 1900):
2 And the spirit of the Lord shall rest upon him,
The spirit of wisdom and understanding,
The spirit of counsel and might,
The spirit of knowledge and of the fear of the Lord;
Johannesevangeliet 3.5–8 (Danish CLV):
5 Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. 6 Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. 7 Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. 8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«
Jakobs Brev 3.13–18 (Danish CLV)
13 Hvem af jer er vís og forstandig? Han skal vise det i gerning ved et ordentligt liv med den vises sagtmodighed. 14 Men hvis jeres hjerte rummer bitter misundelse og selvhævdelse, så lad være med at prale og lyve sandheden noget på. 15 Den visdom kommer ikke fra oven, den er jordisk, sjælelig og dæmonisk. 16 For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt. 17 Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. 18 Retfærdighed er en frugt af det, der sås i fred, og den tilfalder dem, der stifter fred.
Ordsprogenes Bog 1 (Danish CLV):
1 Ordsprog af Salomo, Davids søn, Israels konge.
2 De skal tjene til, at man forstår visdom og belæring,
fatter forstandige ord
3 og tager imod klog belæring
om retfærdighed, ret og retskaffenhed;
4 de skal give den uerfarne kløgt
og den unge mand kundskab og omtanke.
5 Den vise skal lytte og øge sin lærdom,
den forstandige skal erhverve livsvisdom,
6 så han kan forstå ordsprog og billedtale,
de vises ord og gåder.
7 At frygte Herren er begyndelsen til kundskab,
de dumme ringeagter visdom og belæring.
Ordsprogenes Bog 9.10 (Danish CLV):
9 at kende den Hellige fører til forstandighed.
Lukasevangeliet 4.16– 21 (Danish CLV):
16 Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. 17 Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:
18 Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
19 for at udråbe et nådeår fra Herren.
20 Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. 21 Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.«
Matthæusevangeliet 3.16–17 (Danish CLV):
16 Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; 17 og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«
Markusevangeliet 1.10–13 (Danish CLV):
10 Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; 11 og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«
12 Straks efter drev Ånden ham ud i ørkenen. 13 Og i fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr, og englene sørgede for ham.
Lukasevangeliet 3.21–22 (Danish CLV):
21 Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes 22 og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«
Johannesevangeliet 1.32–34 (Danish CLV):
32 Og Johannes vidnede: » Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. 33 Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden. 34 Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn.«
Johannesevangeliet 16.5–15 (Danish CLV):
5 Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? 6 Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. 7 Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. 8 Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. 9 Om synd: at de ikke tror på mig; 10 om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; 11 om dom: at denne verdens fyrste er dømt.
12 Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. 13 Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. 14 Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. 15 Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.
Johannesevangeliet 14.26 (Danish CLV):
26 Men Talsmanden , Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.
Paulus’ Brev til Efeserne 4.29–32 (Danish CLV)
29 Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det. 30 Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag. 31 Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; 32 men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.
Paulus’ Første Brev til Korintherne 12.1–13 (Danish CLV)
1 Om Åndens gaver, brødre, vil jeg ikke holde jer i uvidenhed. 2 I ved, hvordan I viljeløst blev drevet med til de stumme afguder, dengang I var hedninger. 3 Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.
4 Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. 5 Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. 6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.
7 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. 8 Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. 9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, 10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. 11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.
12 For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. 13 For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.
Paulus’ Første Brev til Korintherne 2.9–13 (Danish CLV)
9 Men som der står skrevet:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
10 det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. 11 For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. 12 Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. 13 Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Paulus’ Andet Brev til Korintherne 3.16–18 (Danish CLV):
16 »Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« 17 – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. 18 Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.
Paulus’ Brev til Romerne 8.26–27 (Danish CLV):
26 Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, 27 og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Johannes’ Åbenbaring 4.5 (Danish CLV)
5 Fra tronen kom der lyn og brag og torden, og foran tronen stod der syv brændende fakler – de er Guds syv ånder.
Johannes’ Åbenbaring 4.5 (KJV)
5 And out of the throne proceeded lightnings and thunderings and voices: and there were seven lamps of fire burning before the throne, which are the seven Spirits of God.
Paulus’ Brev til Romerne 8.14 (Danish CLV)
14 For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn.
Salmerns Bog 119.105 (Danish CLV)
105 Dine ord er en lygte for min fod,
et lys på min sti.
Helligånden er Lygten
Jesus er Verdens Lys
Andreas Slot-Henriksen fortæller om emnet Guds syv ånder, et spørgsmål der hyppigt skaber undren, for hvad vil det sige, at Gud har syv ånder, når vi kender Helligånden? Allerede i Esajas’ bog findes profetien om, hvordan der skyder en kvist fra Isajs stub og et skud gror frem ved hans rod, og over ham hviler Herrens ånd, visdommens ånd, indsigts ånd, råds ånd, styrkes ånd, kundskabs ånd og frygt for Herren. Det bemærkes, at denne beskrivelse tolkes som en udfoldelse af Messias’ karakter, og undervisningen indleder med, at Gud bliver stadig større, jo mere man dykker ind i Bibelens mysterier. Selvom de syv ånder nævnes direkte i Esajas, dukker de tydeligere op igen i Johannes’ Åbenbaring, hvor de forbindes med syv fakler, syv stjerner og syv menigheder – og syv er netop tallet for fuldendelse og Guds perfektion.
Undervisningen påpeger, at oversættelser og traditioner har givet forvirring, men at de syv ånder i grunden ikke er separate væsener, men sider af én og samme Ånd, nemlig Helligånden. Herrens ånd, som er stammen, har seks “grene”: Visdom, indsigt, råd, styrke, kundskab og frygt for Herren. Disse syv karaktertræk sammenlignes med den syvarmede lysestage: Stammens lys som Herrens ånd og de tre par af egenskaber på hver side. Det udfoldes, hvordan visdom og indsigt hænger uløseligt sammen og giver balance, og hvordan råd og styrke, vejledning og magt, er nødvendige sammen. Kundskab og gudsfrygt knyttes tæt, for hvis viden og frygt for Gud ikke følges ad, vil mennesket miste ydmygheden og tro, at det kan klare alt selv – her knækker balancen på “lysestagen” og i livet.
At have olie på lampen, som de ti brudejomfruer i evangelierne, bliver et centralt billede: Olien er Helligånden, og kun gennem nærhed til Gud tændes lampen og holdes brændende. Der uddybes, at olien får man ved stadig tid i bøn, tillid og afhængighed – ikke som en selvfølge, men gennem daglig valg for Gud. Lampen kan ikke bare stilles til pynt, hvis olien får lov at forsvinde, slukkes troen, og kraften svinder. Helligånden er ikke teori, men er den vejleder, forsvarsadvokat, hjælper og trøster, som både taler, guider og giver visdom, og man opfordres til at bede om mere olie, mere vejledning og mere frygt for Herren for at blive klædt på til verdens udfordringer.
Undervisningen sammenkæder egenskaberne – Herrens ånd er omdrejningspunktet, men visdom hos Gud er ikke bare viden; sand visdom indebærer sagtmodighed, forstand og evne til at bedømme ret fra galt. Jakob forklares med at visdommen fra oven er fredselskende og barmhjertig, uden stolthed eller dobbeltdhed. Forståelse, skelneevne og evner knyttes til indsigt, som er så central for at kunne høre eller afvise Guds stemme midt i verdens stemmer og egne følelser. Helligåndens råd og vejledning er forudsætning for overnaturlig styrke, og at gå i Guds kraft gør kun mening, når man lytter og modtager Hans ledelse. Kundskab bliver skilt fra visdom – man kan være højt uddannet, men uden frygt for Herren fører viden ikke til visdom, og frygten for Herren er begyndelsen til al kundskab og alle Guds gaver.
Beretninger fra Ordsprogenes Bog og fra Jesu liv understreger, at ydmyghed og visdom altid hører sammen, og at de ægte egenskaber, Helligånden giver, er identitet, tjeneste og ansvar. Jesus underviste og helbredte, men Han vidste, at det hele udsprang fra Helligåndens fylde. Helligånden beskrives som den, der vejleder til sandhed, overbeviser om synd, dom og retfærdighed, og det er kun med olie på lampen at troen og kraften kan holdes levende og aktiv. Det bibelske billede fra Johannes’ Åbenbaring om de syv fakler/lysestager bruges til at vise, at de syv egenskaber skal leve side om side i enhver troende, for først da kan man balancere det liv, Gud har kaldt til – og regnskabet skal gøres op for, hvordan man bruger Helligåndens gaver.
Sluttelig fremhæves, at frygt for Herren ikke er skræk, men respekt, tilbedelse og lydighed, og der lægges vægt på, at al visdom starter med frygt for Gud. Helligånden bor i den troende, hvis man har sagt ja til Jesus, og Gud ønsker man skal bruge alle de egenskaber Han har givet: Visdom, styrke, indsigt, råd, kundskab, og frygt for Herren – og lade sig fylde, led og befordre af Helligånden dagligt. Budskabet er at troen skal være levende, at næring og olie kommer kun med tid sammen med Gud. At lade Guds syv ånder udfolde sig i livet afhænger af at man vælger frygt, visdom og aktiv overgivelse, så livskraften bliver ved med at brænde.
Citat fra undervisningen:
“Hvis du ikke bruger tid med Gud, glider olien væk – og lampen slukkes langsomt i dit liv.”
