Andreas Slot-Henriksen fortæller om Helligåndens forvandlende kraft og indleder med det åbne spørgsmål: Hvorfor tror du på Gud? Motivationen for troen er afgørende, for søger man Gud for egen vindings skyld – om det er værdier, følelsen af fællesskab, energi eller velvære – misser man formålet. Gud ønsker ikke relationen for, hvad man får ud af det, men for at man tjener og ærer Ham og vælger fællesskab for Hans skyld. I Lukas-evangeliet siger Jesus: “Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og dagligt tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv?” (Lukasevangeliet 9,23-25). At fornægte sig selv er ikke selvskadende, men at vende sig radikalt bort fra egne dagsordener og ønsker for udelukkende at søge Gud og Hans vilje.
Undervisningen illustrerer problemstillingen med mødet med kristne, der kommer til Gud for materielle behov, i stedet for for Hans egen skyld – og at sand velsignelse skænkes, når fokus flyttes fra at få til at tjene. Paulus skriver: “Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.” (Galaterbrevet 2,20) – og opfordrer til at leve befriet fra selvet og overgivet til Jesus’ ledelse. Peter fra Bibelen bruges som eksempel på forvandling fra menneskelig svaghed til modig forkynder: Før pinsedag fornægtede han Jesus af frygt, men efter at Helligånden kom over ham på pinsedag, stod han frimodigt frem og prædikede, så 3000 mennesker blev døbt (Apostlenes Gerninger 2). Helligånden forvandler karakteren, sprænger begrænsninger og gør det muligt at leve i radikal lydighed. Helligånden kommer, hvor man slipper egen forståelse, bekender sin svaghed og overgiver sig totalt.
Jesus forudsiger Helligåndens rolle: “Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men går jeg herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom… Men når han, sandhedens ånd, kommer, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer.” (Johannesevangeliet 16,7-8.13-15). Helligånden overbeviser om synd og sandhed og bringer frihed og forvandling ind i det menneskelige hjerte.
Forvandlingen viser sig også, når mennesker radikalt lægger fortid og okkult praksis væk, fordi Guds ånd overbeviser og giver styrke til at bryde med gamle mønstre. Sand frihed og forvandling ses, når mennesker sætter sig selv til side, bekender fejl, og inviterer Helligånden ind – ikke for egne formål, men for at ophøje Jesus. Paulus beskriver Åndens frugter: “Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod. De, der hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.” (Galaterbrevet 5,22-26)
En sand forvandling er ikke en engangsoplevelse, men afhænger af, at man dagligt vælger at lægge det gamle bag sig og åbent søger Gud, uanset om det koster vaner, relationer eller sikkerhed. Paulus skriver i 2. Korinterbrev, kapitel 3, at “når én vender om til Herren, tages sløret bort … Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.” (2 Korinterbrev 3,16-18). Det handler om, hvad man vælger at spejle sig i – om det er Kristus og Hans nåde eller egne mangler og fejl – for det former os.
Undervisningen advarer om faldgruben ved at ville blande Guds ord med egne principper, spiritualisme eller andre åndsmagter og understreger at Guds navn og væsen ikke kan reduceres til “kraft” eller “kærlighed” alene. Gud ønsker en overgivet relation, hvor intet går foran – og at livet bringes som et levende offer: “Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres læger som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje, det gode, det som behager ham, det fuldkomne.” (Romerbrevet 12,1-2)
Citat fra undervisningen: “Lad ham forvandle dig – giv ham lov, og så gør han det.”









