Salmerns Bog 147.1–11 (Danish CLV):
Halleluja.
Det er godt at lovsynge vor Gud,
det er herligt med dejlig lovprisning.
2 Herren genopbygger Jerusalem
og samler Israels fordrevne.
3 Han læger dem, hvis hjerte er knust,
og forbinder deres sår.
4 Han bestemmer stjernernes tal
og kalder dem alle ved navn.
5 Vor Herre er stor, mægtig i styrke,
hans indsigt er uden mål.
6 Herren bringer de hjælpeløse på fode,
men de uretfærdige slår han til jorden.
7 Stem i med takkesang til Herren,
lovsyng vor Gud til citer!
8 Han dækker himlen med skyer,
han skaffer jorden regn,
han lader græs spire frem på bjergene.
9 Han giver kvæget dets føde,
og ravnene, hvad de skriger efter.
10 Herren bryder sig ikke om hestens styrke,
han glæder sig ikke over menneskets muskelkraft,
11 men han glæder sig over dem, der frygter ham,
og som venter på hans trofasthed.
Esajas’ Bog 61.1–3 (Danish CLV):
Gud Herrens ånd er over mig,
fordi Herren har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige
og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
for at udråbe frigivelse for fanger
og løsladelse for lænkede,*
2 for at udråbe et nådeår fra Herren
og en hævndag fra vor Gud,
for at trøste alle, der sørger,*
3 for at give Zions sørgende hovedpynt i stedet for aske,
glædens olie i stedet for sørgedragt
og lovsang i stedet for svigtende mod.
De skal kaldes retfærdighedens ege,
plantet af Herren til hans herlighed.
1. Johannesʼ Brev 2:15-17 BPH
Elsk ikke denne verden eller det, der findes i verden. Hvis du elsker verden, kan du ikke samtidig elske Gud. Alt, hvad der hører denne verden til: fysisk begær, misundelse og pral med materiel rigdom, er ikke fra Faderen, men fra verden. Denne verden og alt, hvad den tilbyder, er på vej mod sin undergang. Men de, der gør Guds vilje, vil leve til evig tid.
Matthæusevangeliet 5.21–26 (Danish CLV):
21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹* 22 Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild.* 23 Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig,* 24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave.* 25 Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel.* 26 Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.
Lukasevangeliet 6.27–33 (Danish CLV):
27 Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer.* 28 Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. 29 Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med.* 30 Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage.* 31 Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.* 32 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. 33 Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere.
Johannes’ Første Brev 3.18–20 (Danish CLV):
18 Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. 19 Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, 20 hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt.
Anden Samuelsbog 12.15–25 (Danish CLV)
15 Så gik Natan hjem.
Herren lod den dreng, Urias’ kone havde født David, blive ramt af sygdom. 16 Da bad David til Gud for drengen. Han fastede strengt og gik hen og lagde sig på jorden om natten. 17 De ældste ved hoffet mødte op for at få ham til at rejse sig, men det nægtede han, og han ville heller ikke spise sammen med dem. 18 På den syvende dag døde drengen, og Davids folk turde ikke fortælle ham, at drengen var død, for de tænkte: »Mens drengen endnu var i live, ville han ikke høre, hvad vi sagde til ham. Hvordan skal vi nu få sagt til ham, at drengen er død? Han kunne jo gøre en ulykke.« 19 Da David så, hvordan hans folk gik rundt og hviskede sammen, forstod han, at drengen var død. Han spurgte dem, om drengen var død, og de svarede: »Ja, han er.« 20 Så rejste David sig fra jorden, vaskede sig, salvede sig, skiftede tøj og gik ind i Herrens hus for at tilbede. Derpå gik han hjem og bad om at få mad sat frem, og så spiste han. 21 Hans folk spurgte ham: »Hvordan er det, du bærer dig ad? Mens drengen var i live, fastede og græd du, men næppe er han død, før du står op og spiser.« 22 Han svarede: »Så længe drengen var i live, fastede og græd jeg, for jeg tænkte: Måske vil Herren være nådig imod mig og lade drengen leve. 23 Men nu da han er død, hvorfor skulle jeg så faste? Kan jeg få ham tilbage igen? Jeg må følge efter ham, han kommer ikke tilbage til mig.«
24 David trøstede Batseba, sin hustru. Han gik ind til hende og lå med hende. Hun fødte en søn, som han gav navnet Salomo. Ham elskede Herren, 25 og han sendte bud gennem profeten Natan, at hans navn skulle være Jedidja for Herrens skyld.
Salmerns Bog 56.9–14 (Danish CLV):
9 Du fører bog over min elendighed,
mine tårer er samlet i din lædersæk,
de står i din bog.
10 Men den dag jeg råber,
skal fjenden vige.
Det ved jeg: Gud er med mig.
11 Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord;
når Herren hjælper, lovpriser jeg hans ord.
12 Jeg stoler på Gud og frygter ikke.
Hvad kan mennesker gøre mig?
13 De løfter, jeg har givet dig, Gud,
vil jeg indfri med takofre.
14 For du har reddet mit liv fra døden
og min fod fra at snuble,
så jeg kan vandre for Guds ansigt
i livets lys.*
Brevet til Hebræerne 4.12–13 (Danish CLV):
12 For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.* 13 Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.*
Paulus’ Andet Brev til Korintherne 10.3–6 (Danish CLV):
3 Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. 4 Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger* 5 og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, 6 og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret.
Andreas Slot-Henriksen fortæller om Guds helbredelse af brudte hjerter, et emne der berører dybt, da mange tror på Jesus men stadig bærer på skjult smerte, sorg og facader. Undervisningen starter med Salme 147, der beskriver Gud, som heler dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår, og det understreges, at Gud arbejder fuldt og radikalt – ikke blot symptombehandling som professionelle, men sand helhed og forvandling. Dette kræver, at man inviterer Gud ind og lader Ham helbrede på Sin måde, også selvom vejen til helhed kan blive anderledes, end man ønsker. Ofte ønsker man en nem løsning, men den ægte forvandling indebærer tid, tillid og villighed til at lade Guds hånd forme både sår og identitet.
Det kræver ærlighed at se selve årsagen bag brudte hjerter – er det svigt, tab eller skyld, og hvilke personer eller situationer ligger bag smerten? Et personligt eksempel med tabet af et barn illustrerer sorgens magt og valget mellem at lade såret definere fremtiden, eller at lade Gud bringe håb og helhed ud af tabet. Det peges på, at selvom sorg er sundt, må den ikke udvikle sig til besættelse eller cementere fortids smerte. Opfordringen er at lægge sig fladt ned i ærlighed – både for sig selv og overfor Gud – og invitere Guds helbredelse og nærvær ind i dybe sår og sorg.
Et af hovedpunkterne er tilgivelse. Hjertet knuses ofte i relationer, og undervisningen gør det klart, at indre bitterhed og vrede blokerer for Guds helbredelse. Jesus opfordrer, både i Fadervor og i Bjergprædiken, til at gøre op med alt ufred og at tilgive den, man har noget imod, før man bringer sin gave til Gud. Manglende tilgivelse frembringer indre fængsel, og kun tilgivelse – både mod Gud, mennesker og én selv – bringer frihed. Punktet understreges også med Lukas 6, at man skal elske sine fjender, velsigne, og endda bede for dem, så kærlighed kan opstå hvor der var sår.
Undervisningen advarer mod at lade hjertet styre. Verden siger: “Følg dit hjerte”; Bibelen siger: “Følg Jesus”. Hjertet kan vildlede, have forkerte motiver eller være draget af frygt eller forventning. Johannes’ første brev tages frem, hvor det står, at vi ikke skal elske med tunge og ord men i gerning og sandhed – Gud er større end hjertet og kender alt. Det gælder om at handle på Guds opfordring og lade Helligånden lede, ikke egne følelser. Brudte hjerter skal derfor helbredes igennem gerninger af kærlighed, tjeneste, og lydighed, og underviseren opfordrer til at være et “lys” for andre, særligt i familiære relationer, hvor det kan være nødvendigt også at sætte grænser – kærlighed indebærer frihed, ikke krav.
Man skal bruge sin fortid konstruktivt – ikke sumpe i gamle sår, men prise Gud for alt, hvad Han har gjort. Fortiden kan blive et vidnesbyrd, men må ikke være en skyttegrav, hvor man bliver siddende i smerte; Lot’s kone nævnes som eksempel på, at man ikke skal blive stående i fortiden, men se på Guds forløsning. Undervisningen afslutter med syv praktiske punkter: Find årsagen til dit brudte hjerte, læg dig fladt ned i ærlighed, inviter tillid og sårbarhed, tilgiv, elsk, brug fortiden konstruktivt, og ‘vask vinduerne’ – se tingene fra Guds perspektiv og tro på, at Han kan forvandle sorg til glæde. Guds Ord og Helligånd er dommer og vejleder, som leder ud af smerte, og der opfordres kraftigt til at vælge vedholdenhed, handle på troen og prise Gud midt i smerten – præcis som Job, selv når alt er tabt. Undervisningen slutter med opmuntring om at tage tanker til fange for Kristus, bryde tankebygninger ned og invitere Guds frihed og styrke ind til helbredelse og ny begyndelse.
Citat fra undervisningen:
“Gud heler ikke bare symptomer – Han heler hele brudte hjerter og giver nyt håb.“
