Andreas Slot-Henriksen fortæller om, hvor vigtigt det er at kunne skelne og bedømme ånder, og hvordan man som kristen hele tiden står i kamp mellem sandt og falskt – mellem Guds stemme, egne tanker og de åndelige angreb fra den onde. Uanset om man har kendt Gud længe eller selv lige har taget de første skridt, oplever alle tvivl og indre stemmer. Djævlens fornemste strategi er altid at fordreje billedet af Gud og lægge skylden for al lidelse, tab og død over på Ham. Hvorfor får Gud skylden for ulykker, sorg og sygdom, også fra dem, der ikke tror på Ham? Måske fordi Han har lagt sit fingeraftryk dybt i ethvert menneske, så længslen efter mening kommer indefra. Alligevel bruger djævelen enhver uforklarlig hændelse til at plante tanker om at Gud er fraværende eller ond, at Han ikke griber ind, eller at kærlighed og lidelse ikke kan forenes i én og samme Gud.
Men Gud har givet mennesket fri vilje og ansvar for egne valg, på godt og ondt. Hvis Gud fratog valget, ville vi være slaver, og kærlighed ville ophøre. Ondskab, egoisme og elendighed kommer, når mennesker vælger det onde, og alligevel prøver djævelen at overbevise om det modsatte. Når man begynder at søge Gud og længes efter Hans stemme, kommer oplevelsen af fred – men også kampen om at skelne mellem sande og falske indtryk, stemmer og profetier. Hvordan ved man om det, man hører, faktisk er fra Gud?
Hele troens liv bygger på tovejskommunikation – at Gud taler, svarer, vejleder, men også ofte venter, til netop det rette øjeblik, hvor svaret har størst effekt på troen og tilliden. Gud ønsker at styrke karakter og udholdenhed: Ofte kommer svaret først “lige før målstregen og ikke et sekund før”, for Gud vil skabe tillid, ikke bare give lette svar. Samtidig advarer Bibelen mod falske profeter og forførende ånder. Der står i 1. Johannes’ brev 4,1: “Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud. For der er gået mange falske profeter ud i verden.” Allerede fra kirkens første tid har kampen mod falske profeter, magtmisbrug og vranglære præget livet i menighederne.
Der gives eksempler på, hvordan magt, ydmygelse og manipulation kan forklædes som fromhed og “guddommelig ånd”, og at det ofte er meget svært at skelne, hvis ikke alt prøves på evangeliets og kærlighedens vægt. Derfor er relationen til Gud, Bibelens ord og fællesskabets bedømmelse afgørende. Også i dag ser vi former for manipulation – profetiske ord, der reelt præges af magtsøgende eller forstyrrede menneskers vilje i stedet for Guds hjerte, eller onde ånder, der udgiver sig for det guddommelige. Det er let at blive forført af retorik eller det, der “lyder bibelsk”, især hvis længslen efter Gud er ærlig og sårbar, så man bliver blind for det, der i virkeligheden lægger bånd og fremmer forvirring.
Bedømmelsen af ånder fremhæves i 1. Korintherbrev 12, og der understreges, at det er en regulær gave på linje med at tale i tunger eller profetere. Samtidig opmuntres der til ikke bare at søge gaven overfladisk, men at være nidkær – dedikeret, flittig, sulten og vedholdende. Ordet nidkærhed forklares som noget gammeldags, men betyder at ville det helhjertet, at bruge kræfter og være omhyggelig med at udvikle skelneevnen. Ingen går gennem livet uden fejl i bedømmelsen, men Gud er en far der korrigerer med mildhed og opmuntring, så man gennem fejl vokser i åndelig dømmekraft. Det understreges, at bedømmelsen også er menighedens fælles ansvar, ikke kun den enkeltes. Når der deles profetiske ord, billeder eller impulser, skal andre belære og hjælpe i kærlighed og sandhed – ingen profeti er fuldkommen, og Gud bruger fællesskabet til gensidig korrektion.
Praktisk lærer man at lytte til det indre vidnesbyrd og holde fast i, at alt, der sætter Jesus i centrum og bygger på evangeliet, kan prøves som sandt. Hvis mirakler, kraft eller overnaturlige tegn kommer før Jesus selv, har man mistet retningen, og derfor er bibelkendskab afgørende. Bibelens Gud er ikke indelukket i kasser, ikke let at forstå, men Hans karakter afsløres gennem ordet. Man skal øve sig i at elske hvad Gud elsker og hade hvad Han hader – og alt, der leder væk fra dette centrum, må bedømmes kritisk. Ordsprogenes Bog 9,10 lyder: “At frygte Herren er begyndelsen til visdom, at kende den Hellige fører til forstandighed.” Det er her bedømmelsens liv starter.
Der er mange faresignaler at være opmærksom på. Manipulation kommer ofte som egoisme, religiøsitet, kontrol, magt, eller som “falsk kærlighed og falskt lys”. Djævelen kan vise sig med overnaturlige tegn, billeder og stemmer, men de leder væk fra sandheden, forvrider frihed til binding, eller fremmer indbildt åndelighed. Man skal bede Gud om at vise forskel på lys og mørke, sandhed og løgn, og lære at adskille egne følelser fra åndens vidnesbyrd. Egen kraft eller afhængighed af følelser og sind kan let forvrænge de indtryk, man får i pressede og følelsesmæssigt intense situationer, så ydmyghed og fællesskab er afgørende.
Der gives konkrete eksempler på, at det ikke er alt, hvad man ser, mærker eller drømmer, der er budskab eller tegn. Falske tegn, tilfældige symboler, egne ønsker eller kødelige længsler kan nemt tolkes forkert – særligt hvis man er sårbar, forvirret eller desperat efter et svar. I de situationer må man stoppe op, vende sig til Guds ord, og søge råd og forbøn i menighedens fællesskab. Det er i ydmyghed – ikke stolthed eller isolation – at åndelig skelnen vokser.
Der advares også mod moderne bindinger, der kommer gennem medier, underholdning, forbrug, afhængigheder og åndelig dovenskab. Alt, der leder væk fra Gud, sætter ego og selvoptagethed på tronen, og må bedømmes og med Guds hjælp fjernes. Ønsket om at have et sandt liv og en sand relation til Gud begynder med bønnen: “Gud, form mig, fjern det som ikke ærer dig, lær mig at hade alt det, du hader, og elske alt, du elsker.” Man lærer at navigere gennem livet, ledt af ånden, ikke af sit bedrageriske hjerte. Kun da vokser den ægte, livsforvandlende skelneevne frem, der hjælper til at bygge tro, familie, menighed og næstekærlighed op mod al manipulation og løgn.
Undervisningen slutter med opfordringen til at bede Gud vise, hvad der er sandt og falskt, og at have mod til at handle, tage fejl og blive korrigeret, så karakter og dømmekraft kan vokse. Kun sådan bevares friheden, kærlighedens kraft og ægte evangelium i menigheden, og kun sådan er det muligt at gå trygt videre, uden at frygte djævlens snarer og falske stemmer.
Citat fra undervisningen: “For at kunne bedømme ånder må du kende din Bibel og lære at elske hvad Gud elsker og hade hvad Han hader.”
