Andreas Slot-Henriksen fortæller om, hvordan mammon har en central rolle i Bibelen og i menneskets liv, især når det gælder forholdet til penge og materielle goder. Undervisningen tager udgangspunkt i Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 24-34, hvor Jesus siger: “Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.” Her bruges mammon som det aramæiske ord for penge eller rigdom, og der peges på, at penge ikke kun er en genstand, men kan blive til en herre, hvis man lader sig styre af dem. Jesus opfordrer til ikke at bekymre sig for sit liv, hvad man skal spise eller drikke, eller hvordan man får tøj på kroppen. Livet er mere end maden, og legemet mere end klæderne. Han giver eksemplet med himlens fugle, der ikke sår, høster eller samler i lade, men alligevel får føde fra deres himmelske Far. Pointen er, at Gud har styr på selv de mindste detaljer i livet – Han forsøger og ser alt, fordi Han er god.
Det centrale i undervisningen er spørgsmålet om, hvorfor Jesus taler om mammon som en “herre”, selvom penge blot er en ting. Ved at bruge det som en herre understreger Jesus, at penge kan komme til at styre livet. Undervisningen trækker parallellen til den rige unge mand fra Lukasevangeliet kapitel 16, hvor Jesus også handler om penge på en anderledes måde og siger, man skal bruge sin mammon til at “skaffe sig venner”, så man kan velsigne andre og evangelisere. Her bruges eksemplet at give en ny jakke til en, der har brug for det, fordi Gud lægger det på ens hjerte – og bruge pengene til at nå mennesker med kærlighed. Undervisningen peger videre på, at gennem middelalderen blev mammon direkte omtalt som en dæmon, især blandt teologer og okkultister. Teologen Nicolas de Lyra fra 1270 har beskrevet mammon som en dæmon, og gennem okkulte skrifter omtales mammon ofte som en dæmon, der ligger under Beelzebub, og er en af de dæmoner, der skader og besætter mennesker ved at få dem til at fokusere på rigdom eller frygten for fattigdom.
Djævlen bruger penge på to måder: Enten styres man af grådighed og forsøger konstant at investere og forøge sin rigdom, eller også fylder frygten for fattigdom, så man ikke tør give eller stoler på at Gud vil forsøge. Uanset scenarie kan det føre til, at økonomien styrer livet på en destruktiv måde, både for dem der har meget og for dem der har lidt. Bibelens undervisning om at give førsteafgrøden handler om at slippe bindingen til penge og give, hvor Gud leder. Det er ikke nødvendigvis til en bestemt organisation, men der hvor det er rigtigt. At give af et glad hjerte og lade Helligånden lede ens givertjeneste, er den sande frihed. Alt man ejer, bør overgives til Gud – økonomi, tid og ressourcer – og man må gøre regnskab med sig selv: Hvor meget af ens ressourcer bruges egentlig på Guds arbejde? Hvor meget beholder man selv? Djævlen vil altid forsøge at stjæle tid, penge, glæde og alt, der bygger op.
Undervisningen illustrerer dette med en personlig historie om at give ind i Guds rige, selv når man ikke har meget. Erfaringen viser, at når man lader Gud lede, velsigner Han ofte på overraskende måder, eksempelvis ved at give tilbage det man har givet, på mirakuløs vis. At være bundet af mammon kan føre til bekymringer om økonomisk sikkerhed, og frygten for fremtiden. Der fortælles om, hvor svært det kan være at stole på, at Gud vil forsøge, når økonomien er presset, og hvor meget tid og energi man bruger på at sikre sin egen overlevelse fremfor at lade Gud lede. Den sande frihed ligger i at stole på Gud og slippe kontrollen.
Mammon er ikke kun penge; mange forskellige ting kan blive en afgud i livet: bitterhed, misundelse, pornografi, stolthed, status, fitness, mad eller løgn. Alt, hvad man sætter så højt, at det styrer valg og identitet, kan blive en afgud. Eksemplerne fra hverdagen viser, hvordan små ting kan få magt over livet og blive til afguder, ligesom mammon kan være det. Religionens elementer som offer, præster og løfte om frelse genfindes i “mammon-religionen”, hvor økonomiske rådgivere og investorer bliver tidens præsteskab, og rigdom lover glæde og lykke – men ofte ender med tomhed og ulykkelighed, selv hos de mest velhavende. Undervisningen opfordrer til reflektion: Hvor mange timer går der med at tjene penge, og hvad bruges de egentlig til? Har bekymringer og jagten på materielle goder taget over og gør, at man ikke bærer moden frugt i Guds rige?
I lignelsen om de fire jordtyper fra Matthæusevangeliet 13,22 beskrives, hvordan “det, som faldt mellem tidslerne”, symboliserer dem, der har hørt Ordet, men livets bekymringer og rigdomme kvæler troen, så de ikke bærer frugt. “Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt.” Det handler om at tage et aktivt valg om ikke at lade mammon (eller andre afguder) dominere – penge, tid, tanker, alt bør overgives til Gud. Den største glæde findes, når man ser frugten af Guds arbejde gennem sig selv, især når evangeliet deles med andre. Frihed og glæde opstår, hvor binding til afguder løsnes.
Nogle gange skal man simpelthen tage et valg om, at økonomi, frygt og afguder ikke skal styre længere. Hvis man ikke bare kan vende om, kan der være brug for både disciplin og udfrielse. Faste og disciplin bruger man netop til at slippe bindinger og lade ånden få magten over kødet. Det handler om at få øje på ting i livet, der stjæler tid, penge og ressourcer – og tør man give? Selv mennesker, der går foran i troen, kan være bundet af frygten for økonomisk tab. Tillid til Gud er afgørende, og nogle gange kræver det et aktivt skridt i lydighed.
Beretningen om den rige, unge mand, der kommer til Jesus og spørger: “Hvad skal jeg gøre?” Jesus siger: “Sælg alt, hvad du har, giv det til de fattige, og kom og følg mig.” Her afsløres det, at kærligheden til penge var større end kærligheden til Jesus. Det handler ikke om penge, men hvad man elsker mest – for Jesus ønsker at blive elsket over alt andet, også over villighed, status og ressourcer.
Disciplenes reaktion på dette er forundring og bekymring: “Hvem kan så komme ind i Guds rige?” Jesus svarer, at det er svært for en rig at komme ind i Guds rige, ligesom det er svært for en kamel at komme gennem et nåleøje. En kamel kan ikke komme igennem et nåleøje, medmindre den tager oppakningen af først – på samme måde skal alle byrder lægges af, før man går ind til Gud. Jesus ønsker, at man kaster alt det bort, der tynger og binder. I Hebræerne 12, 1-4 står der: “Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender…”
Det er sjældent, at mennesker har oplevet ægte forfølgelse for troen, og undervisningen peger på, at det at give afkald på bindinger og afguder bør være den naturlige respons. Mange ønsker at være rige, ikke for egen skyld, men for at kunne gøre en forskel i Guds rige. Pengene får først rigtig værdi, når de bliver overgivet til Gud og bruges til Hans ære – som eksempelvis den familie, der har finansieret LUMO-projektet, så Bibelen og evangeliefilmen kan nå ud til millioner. Det er en velsignelse, når rige mennesker bruger deres penge til Guds arbejde, komplementeret af en advarsel mod dem, der misbruger rigdommen til personlig gevinst. Giv af et glad hjerte, og lad ikke materialisme eller edderkoppespind binde dig, men spørg Gud, om der er noget, der binder og styrer, så du kan tage skridtet mod frihed.
Alt, man sætter så højt, at man ikke tør give slip, bliver en afgud. Det er ikke galt at være glad for ting, men man skal kunne slippe dem, hvis Gud siger, det er nødvendigt. Friheden i Kristus opstår, når man får øje på og slipper de ting, der har fået magten – og oplever, at det er muligt at leve et liv, hvor Gud og Hans rige kommer først.
Citat fra undervisningen: “Det, der binder dig, skal du spørge Gud om Han vil vise dig, så du kan gøre noget ved det. Pludselig vil du opleve en frihed i områder af dit liv, hvor du tænker, var det muligt? Og ja, det er muligt.”
